Om Rico
Rico har kæmpet sig til succes
35 årige Rico Masataka husker ikke tilbage på sin skoletid med glæde, men i dag må han siges at have overvundet næsten uoverstigelige problemer med både at læse, skrive og regne, idet han som selvstændig er indehaver af firmaet “Skoven treprenør Rico Masataka” på Æbelnæsvej 32 og oven i købet kan fejre firmaets 15 års jubilæum.
Rico startede på Hjertebjerg skolen, hvor det snart blev konstateret at han var ordblind og bedre blev det ikke af, at han efter få år skulle skifte skole, da familien flyttede til Bogø. Efter endnu nogle år på Fanefjordskolen var det tid til at flytte til Stege skole, hvor overbygningen var samlet i 7.- 10. klasse. Her blev Rico anbragt i en specialklasse, hvor tilknytningen til en såkaldt hjemklasse var ret sparsom og Rico følte sig aldrig ret godt tilpas på den store skole. Resultatet blev meget fravær og udpræget skoletræthed og i en tidlig alder blev løsningen flere praktikophold.
Et ophold hos entreprenør Finn Andersen blev fulgt op af en praktikplads hos Verner Frederiksen, Kostervejens Haveservice og sommeren 2000 fik Rico efter endnu en praktikperiode sin første fastansæt telse hos landmand Svend Erik Spohr i Budsemarke. Her var opgaverne mange og varierede og især i grusgraven lærte Rico at anvende de mest simple skolekundskaber, således at han selv efterhånden kunne regne med mål og vægt. Læs ningen voldte dog stadig problemer ligesom det at aflæse tidspunkter heller ikke var helt let og da der ikke længere var brug for Ricos arbejdskraft på gården mod slutningen af år 2007, var det tid til at prøve noget nyt.
På trods af skoletidens mange forhindringer var Rico dog ikke hjælpeløs ligesom vennen Troels var en god støtte. Rico besluttede sig for at få stort kørekort til lastbil, men da det på trods af mange ansøgninger ikke lykkedes ham at få et job, begyndte tanken om at starte eget firma så småt at formes. At rode med knallerter havde altid optaget Rico ligesom rendegravere og andre maskiner havde nydt godt af Ricos viden og håndelag og skridtet til at starte egen virksomhed blev taget, idet han startede “Ricos smøreservice”. Samtidig blev det til medhjælp i skoven og noget jord og betonarbejde, som sidenhen blev fulgt op af et kursus i at save og kløve brænde på Skovskolen i 2012. Som selvlært og med en så kaldt “topkapeksamen” i hus kunne Rico og hustruen Simone købe gården på Æbelnæsvej 32 for godt tre år siden og i dag råder det lille firma over en maskinpark til en værdi af mere end 2 millioner kroner ikke så ringe endda for en mand der hele livet har haft massive problemer med at skrive og regne!!
Selv den dag i dag har Rico problemer med læsning, stav ning og regning, men takket være en god portion sund fornuft, et ukueligt gåpåmod og god opbakning hjemmefra har Rico så meget at lave, at han overvejer at ansætte endnu en mand i sin virksomhed. Med arbejde i hele syv skovdistrikter på Møn, Sydsjælland og Lolland Falster, tilbud om græsslåning og anlægsarbejder, fældning, beskæring og klipning af hække med meget mere har han så meget at se til, at der skal mere end 37 timer ugentligt til at klare de mange arbejdsopgaver og Rico må siges at være et lysende eksempel på, at man med den rette indstilling og vilje kan drive det vidt på trods af en mildest talt mislykket skolegang.